Opførsel og adfærd
Samværsregler på FGU Nordvest
Kære elev på FGU Nordvest.
På FGU Nordvest vil vi dagligt samarbejde om, at skolen er et trygt og rart sted at være, så vi skaber de bedste muligheder for, at alle kan styrke sine faglige, personlige og sociale kompetencer.
Samvær og trivsel
Med udgangspunkt i dialoger i klasserne har elevrådene for de tre skoler på FGU Nordvest formuleret følgende for vores samvær på FGU Nordvest:
- Fællesskab
Alle på FGU Nordvest skal:- huske at alle møder med et ønske om at høre til
- samarbejde - støtte og give albuerum
- passe på skolens faciliteter og inventar og bidrage til oprydning af skolens lokaler
- være imødekommende og tage godt imod nye elever, så de føler sig velkomne - derfor håber vi, at alle vil bidrage til at være bærere af vores hilsekultur
- Ordentlighed
Alle på FGU Nordvest skal:- være et godt eksempel - også selvom man ikke er på samme hold/klasse
- være høflig, hjælpsom og engageret
- være omsorgsfuld og en god ven
- huske at rydde op efter sig selv
- Respekt
Alle på FGU Nordvest skal:- have respekt for forskelligheder
- være mod andre, som du gerne vil have, at de er mod dig
- overholde aftaler
- respektere når andre snakker - ikke afbryde, ikke larme og ikke grine
- huske at række hånden op, når man gerne vil have taletid
- bruge sin mobil i undervisningen, hvis underviseren giver lov
- tale ordentligt til hinanden og have tillid til hinanden
- have respekt for at man gerne vil have noget forklaret en gang mere
Derudover gælder følgende ordensregler:
Aktiv deltagelse
Man har som elev på FGU Nordvest pligt til at opfylde målene som er sat i uddannelses- og forløbsplanen og deltage aktivt i undervisningen og andre aktiviteter, som FGU Nordvest afholder for eleverne.
Hvis man udebliver fra undervisningen uden at sygemelde sig, vil det betragtes som ulovligt fravær og vil give anledning til en dialog med kontaktlæreren/vejlederen om fremmødet. Eleven vil blive trukket i ydelse svarende til de timer, man udebliver (har ulovligt fravær). Mødetider og undervisningsaktiviteter fremgår af elevens skema.
Sygemelding
Hvis du bliver syg, skal du sygemelde dig hver dag inden kl. 8. Du sygemelder dig til vejlederen på din skole.
Rusmidler
- man må ikke møde alkohol- eller stofpåvirket på skolen
- det er ikke tilladt at drikke alkohol i skoletiden
- det er ikke tilladt at indtage, medbringe eller sælge stoffer på skolen
Overholder du ikke overnævnte regler, kan det medføre bortvisning.
Såfremt du har et forbrug/misbrug af alkohol eller stoffer, vil vi gerne samarbejde med dig og Rusmiddelcenteret om en plan for behandling.
Rygning og lignende produkter
Pr. 1. august 2021 trådte en ny lov i kraft, hvilket betyder at alle ungdomsuddannelser har tobaksfri-skoletid. Dette gælder også for alle typer tobak, herunder e-cigaretter, vandpiber og snus.
Ved brud på dette vil følgende konsekvenstappe iværksættes:
- samtale med kontaktlærer "bolsjesnakken"
- samtale med kontaktlærer "mulighedssamtalen" (evt. hjælp)
- samtale med skoleleder + mundtlig advarsel (underskives)
- samtale med skoleleder + skriftlig advarsel (underskrives)
- hjemsendelse uden løn i 5 dage (jvf. Ordens- og samværsregler)
- Udmeldelse
Påklædning
Man skal som elev på FGU Nordvest være iklædt tøj som passer til det spor/værksted, som man går på. Tøj og fodtøj skal være sikkerhedsmæssigt og hygiejnemæssigt forsvarligt. Arbejdstøj og værnemidler stiller skolen til rådighed.
Religion
FGU Norvest respekterer alle elevers religion. Som statslig institution anser vi dog religion som en privat sag, og derfor er religiøse forkyndelse, gudsdyrkelse og lignende ikke tilladt på skolen.
Holdninger
Man på ikke tilskynde eller påvirke til ekstreme eller fundamentalistiske holdninger og adfærd i strid med uddannelsesformålene eller anden adfærd, der kan fremme sådanne holdninger og sådan adfærd, herunder fremme social kontrol af andre elever i strid med uddannelsesformålene.
Mobning
Mange unge har i deres tidligere skoleliv været involveret i mobning. Mobning har stor betydning for den enkeltes tryghed i hverdagen og mulighed for at holde fokus på læring og udvikling. Derfor vil du opleve, at der fra skolens side bliver grebet ind ved tegn på mobning - også i de tilfælde, hvor mobning består eller omfatter ytringer på sociale medier. Selvom mobning finder sted uden for skoletiden eller skolen, er det stadig et skoleanliggende og indehold i skolens 'Samværs- og ordensregler'.
Mobning vil medføre sanktioner fra skolens side.
Vold og trusler
Vold og truende adfærd bliver ikke accepteret. I tilfælde af vold eller truende adfærd vil ledelsen træffe beslutning om, hvilke konsekvenser det vil få. Det kan fx være politianmeldelse, hjemsendelse, underretning, bortvisning mm.
Sexchikane
I Danmark er sexchikane ulovligt, og ingen må udsættes for det, fremgår det af loven. Der foreligger sexchikane, når der udvises enhver form for uønsket verbal og ikkeverbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.
Oplever du sexchikane på skolen, i erhvervstræning eller i kombinationsforløb kan du henvende dig til din kontaktlærer eller en anden af lærerne, som du føler dig tryg ved.
Mobiltelefoner
I en del af skolens aktiviteter er det ikke tilladt at have åbne mobiltelefoner. I andre er man afhængig af at kunne bruge telefonen.
PC'er
Skolen PC'er må kun medtages udenfor FGU Nordvests områder, hvis det er aftalt med din lærer. Når du låner en PC af skolen, er du ansvarlig for at den bliver behandlet godt og bliver placeret i aflåste skabe efter endt undervisning.
Privatliv
Man på ikke lave lyd- eller billedoptagelse af andre på FGU Nordvest, medmindre dette er aftalt og er en del af undervisningen. Det er ikke tilladt at optage/videresende lyd og video/fotos af private forhold, herunder af seksuel eller anden blufærdighedskrænkende karakter samt krænkelse af andres personlige integritet. Det gælder også optagelser af en anden elev, hvor denne forlanger sig unddraget fra sådanne optagelser og videreformidling heraf.
Overtrædelser medfører sanktioner fra skolens side samt evt. politianmeldelse.
Sprog
Vi ønsker et samvær på skolen, som inkluderer alle - ingen skal føle sig ekskluderet af fællesskabet. Det betyder, at sproget på skolen er dansk både i undervisningen og pauser.
Øgenavne og nedsættende tale til/om andre er uacceptabelt og vil blive sanktioneret af skolen.
Skolen ejendom
Vi forventer, at du behandler skolens lokaler og udstyr med respekt. Alle elever deltager i oprydning og rengøring af eget værksted/undervisningslokale.
Overtrædelse af skolens regler
Ved overtrædelse af skolens samværsregler har skolen forskellige sanktions- og handlingsmuligheder afhængig af den konkrete overtrædelse:
- mundtlig eller skriftlig irettesættelse eller advarsel
- hel eller delvis udelukkelse fra undervisning, aktiviteter eller arrangementer
- forbud mod at medbringe private genstande - fx mobiltelefon i undervisningen (overtrædelse af dette kan medføre tilbageholdelse af uønskede genstande)
- beslutte at en elev skal til prøve i et eller flere fag uanset om eleven er udtrukket hertil
- træk i skoleydelse i op ti 5 dage
- udelukkelse fra undervisningen i op til 10 dage (lovligt fravær)
- overflytning til anden FGU institution/skole
- bortvisning fra uddannelsen
For elever under 18 år kan KUI-vejleder og forældre/værge informeres/inddrages.
Whistleblowerordning
På FGU Nordvest er vi forpligtede til at sikre et godt elevmiljø og en god elevtrivsel.
Føler du som elev, at du udsættes for mobning, krænkende handlinger eller uønsket seksuel opmærksomhed på skolen eller udenfor skolen, skal du rette henvendelse til din kontaktlærer. Du kan også gå til en af skolens vejledere eller til skolelederen.
Du kan henvende dig for at få hjælp, råd og vejledning til at håndtere de oplevelser, du har haft.
Klage
Som elev har man mulighed for at klage til Undervisningsministeriet.
Regler for klager i forbindelse med prøver findes i 'Bekendtgørelsen om prøver og eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser' https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2014/41
og er gældende for klager over skolen afgørelser i forbindelse med prøver.
FGU skolens samværs- og ordensregler er til enhver tid underlagt den gældende bekendtgørelse, og i tvivlstilfælde er det altid bekendtgørelsen, som er bestemmende.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/479
Institutionen har fastsat sine ordens- og samværsregler efter høring af elevrådet og på baggrund af mindst én behandling på møde i institutionens bestyrelse.
Godkendt af FGU Nordvests bestyrelse d. 9. december 2020
Samværsregler På FGU Nordvest
Cola smager af cola
Gutter, det kan godt være, at der er ost og syltetøj i min cola. Men den smager altså kun af cola!
PGU-elevLytter til mig
Det er første gang, der er nogen, der lytter til mig.
STU - elevOp ad bakke
Når jorden er rund, betyder det så, at man altid kører op ad bakke?
PGU - elevFind en skole i dit lokalområde
Vi tilbyder uddannelsen i både Thisted, Nykøbing og Aabybro