AGU-HYBRID
Almen grunduddannelse
Drømmer du om at blive optaget på en erhvervsuddannelse, gymnasiet eller HF, men har du først brug for at forbedre dine faglige kompetencer inden for almene fag som fx dansk og matematik?
Trives du på nuværende tidspunkt ikke med fysisk undervisning og har udfordringer med at komme på skolen? Så er AGU-hybrid det rette spor for dig.
På AGU-hybrid får du praksisrettet og helhedsorienteret undervisning - en virkelighedsnær undervisning, der giver mening.
Fagene
På AGU-hybrid undervises der i dansk og matematik, naturfag, engelsk, samfundsfag og identitet og medborgerskab.
Fagene fås på forskellige niveauer. Sammen med din vejleder finder du ud af, hvilket niveau du skal undervises på i de enkelte fag.
Særlige krav
Du skal have en stabil internetforbindelse og et godt headset med mikrofon for at kunne gå på AGU-hybrid.
Du skal være indstillet på, at du skal have kameraet tændt på din PC, når du deltager på AGU-hybrid.
Det er en god idé selv at have en PC, men det er ikke et krav, da du kan låne en PC hos os.
Hvad er AGU-hybrid?
- Undervisningen på AGU-hybrid kan både være online eller med fysisk fremmøde, det er individuelt tilrettelagt.
- Lærerne underviser i et klasselokale på skolen i Aabybro, hvor det er muligt at møde fysisk op i det omfang, som man er klar til. Det betyder, at der kan sidde nogle klassekammerater hjemme og nogle i klasselokalet, men al undervisning er digital, så alle kan være med. Man møder altså de samme lærere og klassekammerater lige meget, om man møder fysisk op eller sidder hjemme.
- Der vil også blive arrangeret sociale aktiviteter både online og med fysisk fremmøde, ligesom AGU-hybrid altid vil blive tænkt ind i skolens andre aktiviteter, hvor man kan deltage hvis muligt.
- Der undervises i følgende fag på AGU-hybrid: Dansk, Matematik, Engelsk, Naturfag, Samfundsfag og Identitet & medborgerskab. Fagene fås på forskellige niveauer:
- Der arbejdes helhedsorienteret, så undervisningen giver mening, og der differentieres på det faglige niveau, hvilket betyder, at vi møder den enkelte, hvor de er, så der er plads til alle på holdet.
- Lærerne møder eleverne med nysgerrighed og stort engagement, og så er de til stede hele tiden, så de skaber trygge rammer for undervisningen!
- Her ser du de tre undervisere på AGU Hybrid. Til højre Jesper, i midten Dianne (kontaktlærer) og til venstre Kresten (naturfagslærer)
- Det er vigtigt for os, at du får en god og tryg opstart på AGU-hybrid, derfor starter du med en introdag sammen med din kontaktlærer og evt. andre nye elever, hvor I lærer hinanden at kende, og du introduceres til diverse programmer på din PC. Hvis du har brug for at låne en PC af skolen, så skal du have afhentet PC'en inden introdagen. Introdagen er online og foregår hver anden tirsdag fra kl. 08.00 - 11.30.
- Der vil være et fast skema på AGU-hybrid, som giver en genkendelig hverdag. Timetallet på AGU-hybrid er 29 timer om ugen, med mindre man er på nedsat tid.
- AGU-hybrid har deres egne lokaler. Der er indrettet et hybrid undervisningslokale, hvor der er et tilstødende mindre lokale, som man kan trække sig til, hvis man har brug for at sidde alene. Der er også et mindre køkken, hvor man kan have sin madpakke på køl og sidde at spise. Desuden har holdet også eget toilet, så de behøver ikke at forlade deres eget område, før de skal hjem.
- Man afslutter AGU-hybrid med prøve i dansk og matematik og et 3. udtræksfag, hvor der trækkes lod blandt de resterende fag. De fag, som man ikke kommer til prøve i, får man en standpunktskarakter i, hvis man har opnået niveauet.
- Alle prøver er portfolioprøver, hvilket betyder, at eleven udvælger 2-5 opgaver afhængig af faget, som man skal til prøve i. Det er opgaver, som eleven tidligere har arbejdet med i undervisningen på FGU. Man ved altså på forhånd, hvad man skal prøves i.
- Det er læreren, som vurderer, hvornår en elev er klar til at gå til prøve. Læreren vurderer den enkelte klar, når eleven har opnået et tilstrækkeligt fagligt niveau og eleven har tilstrækkeligt materiale i sin portfolio.
- Alle prøver på AGU-hybrid er som udgangspunkt med fysisk fremmøde.
- Elevernes trivsel er det vigtigste for os, derfor får man en fast kontaktlærer, som vil støtte den enkelte elev i sin udvikling og hjælpe med, at man når sine mål.
- Kontaktlæreren vil holde samtaler med den enkelte elev løbende, hvor der vil blive snakket om elevens progression personligt, socialt og fagligt. Til disse samtaler vil kontaktlæreren også snakke med eleven om, hvor klar vedkommende er til at påbegynde fysisk fremmøde og i hvilket omfang. Der lægges en optrapningsplan, hvis eleven er klar til det.
- Det er muligt at komme i erhvervstræning, når man går på AGU-hybrid. Erhvervstræning er en praktik i en virksomhed.
- Det er også muligt at komme i kombinationsforløb på AGU-hybrid, hvilket betyder, at du vil modtage undervisning på en anden ungdomsuddannelse fx en erhvervsuddannelse eller et gymnasium.
- Erhvervstræning og kombinationsforløb kan være en rigtig god hjælp til at blive afklaret ift. efterfølgende uddannelse eller job efter FGU. Din kontaktlærer kan hjælpe dig med at søge en praktikplads eller et kombinationsforløb.
Hvordan bliver jeg elev?
AGU-hybrid er et nyt undervisningstilbud til unge, der er mellem 16-25 år og ikke har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse eller er i beskæftigelse. AGU-hybrid henvender sig til unge, som på nuværende tidspunkt ikke trives med fysisk undervisning og har udfordringer med at komme på skolen. Det kan både være psykiske og fysiske udfordringer.
Målet er, at den unge opnår viden, færdigheder, afklaring og motivation til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller opnå ufaglært beskæftigelse. Desuden kan målet også være, at den unge bliver i stand til at overgå til fysisk undervisning – det afhænger af den enkelte elevs Uddannelsesplan.
For at blive elev på AGU-hybrid skal den unge først tale med sin UU-vejleder, som skal målgruppevurdere den unge for at finde ud af, om uddannelsen matcher den unges ønsker og behov. Målgruppevurderingen skal vise, at den unge vil have gavn af et hybrid læringsforløb, og så skal den beskrive, hvor meget undervisning der skal være online, og hvor meget der skal være med fysisk fremmøde, eller om det skal være et rent online-forløb. Uddannelsesplanen skal også beskrive, hvilket niveau eleven skal undervises på i de enkelte fag, om der er behov for nedsat tid, og hvor længe forløbet skal vare. Man kan gå på AGU-hybrid op til 2 år.
Uddannelsesplanen kan justeres og ændres i løbet af den unges forløb i samarbejde med UU-vejlederen.
Hvis den unge og UU-vejlederen er i tvivl, om AGU-hybrid er det rette tilbud, så kan der sættes et afsøgningsforløb i gang. Afsøgningsforløbet kan strække sig over 10 hverdage og foregår selvfølgelig på AGU-hybrid, så den unge kan blive afklaret, om det er det rette tilbud.
For at blive elev på AGU-hybrid skal du først tale med din UU-vejleder, som skal målgruppevurdere dig for at finde ud af, om uddannelsen matcher dine ønsker og behov. Her vil I også snakke om, hvor meget undervisning du skal have med fysisk fremmøde, eller om du skal starte med ren online undervisning.
Ved du ikke, hvem din UU-vejleder er, så hjælper vi dig gerne med at få kontakt.
Hybrid-holdet vil have optag én gang i ugen, både for afsøgning og direkte indskrivning.
Vigtige oplysninger
- Det kræves, at man har en stabil internetforbindelse samt et godt headset. Dette er vigtigt, da man selv vil blive påvirket af at have en dårlig mikrofon eller højtaler, men det vil også påvirke resten af holdet, da der så vil være behov for unødige gentagelser.
- Kameraet skal altid være tændt – det er den eneste mulighed eleverne har for at spejle sig i hinanden, og det de foretager sig. Samtidigt er kameraet et vigtigt redskab for læreren til at afkode elevernes engagement og deltagelse. Det er derfor vigtigt, at kameraet og computeren ikke er placeret med modlys, så man ikke kan se den unges ansigt.
- Vi forventer, at man møder ind til tiden hver dag og er aktiv i undervisningen.
- Et inkluderende fællesskab er vigtigt for os, så alle føler sig set og hørt. Det betyder også, at alle på holdet skal møde hinanden med respekt og nysgerrighed, derfor har vi en hilsekultur, hvilket betyder, at man siger godmorgen til hinanden hver morgen. Vi tolerer ikke mobning eller anden form for eksklusion.
- Det kræves, at man kan kommunikere på dansk.
- Det er muligt at låne en PC af FGU Nordvest, men skulle man være uheldig at komme til at ødelægge den, så skal man selv erstatte den, ligesom man skal returnere den, når man stopper på FGU.
Hvis eleven er berettiget til en SPS-PC, så hjælper vi gerne eleven med dette. Såfremt eleven har behov for anden specialpædagogisk støtte i form af hjælpemidler, hjælper vi også gerne med dette. - Det er vigtigt, at den unge har en god arbejdsplads derhjemme, når man deltager online. Det bedste vil være at have et skrivebord og en god stol, som er placeret et sted i hjemmet, hvor man kan sidde uforstyrret.
- Husk man er i skole, selvom man sidder derhjemme – så lad vasketøjet være, sørg for fjernsynet er slukket, og der ikke kommer gæster på besøg, før skoledagen er ovre.
Ordblindhed er ingen hindring for at gå på AGU-hybrid. Hvis ikke du allerede har en SPS-PC, så hjælper vi dig gerne med at få en. Dette kræver, at du er testet ordblind.
Som elev på AGU-hybrid får den unge skoleydelse. Ydelsen varierer alt efter, hvor gammel den unge er, om den unge bor hjemme eller for sig selv. Har den unge børn gives der et tillæg.
Man bliver trukket i skoleydelse, hvis man ikke møder op til undervisningen enten online eller fysisk, det gælder selvfølgelig ikke ved lovlig fravær fx ved sygdom. Der fraværsregistreres hver dag, og man vil blive ringet op af skolens vejleder, hvis man ikke er mødt til undervisningen.
Læs mere om skoleydelse i linket her.
Kontakt os
Har du spørgsmål eller vil du bare gerne vide mere, så kontakt:
Vejleder Pernille Borup Mortensen
Pernille vil herefter ringe dig op fra telefonnummeret:
92 72 40 49
Der stilles krav
FGU kan godt være hårde. De stiller krav og skubber til én. Men det er meget godt. Det er ligesom ude på arbejdsmarkedet.
PGU-elevLytter til mig
Det er første gang, der er nogen, der lytter til mig.
STU - elevGodmorgen
Det er fedt at alle lærerne siger godmorgen til alle hver dag.
PGU - elevFind en skole i dit lokalområde
Vi tilbyder uddannelsen i både Thisted, Nykøbing og Aabybro