Trivselspolitik

Elevtrivsel er helt afgørende for os og meget vigtig for vores elevers motivation for at fortsætte i uddannelse eller job. Trivsel og faglighed er hinandens forudsætninger – for at vi som mennesker skal lære og udvikle os, er det afgørende, at vi trives og har det godt.

På FGU Nordvest har vi velfungerende elevråd, som løbende arbejder med elevernes trivsel. Det kan være i form af fællesskabsopbyggende aktiviteter både i undervisningstiden, men også i forhold til fx elevfester, ture, trivselsuger, cafeer osv.

På FGU Nordvest har vi desuden fokus på at skabe inkluderende læringsmiljøer. I et inkluderende læringsmiljø oplever den enkelte elev sig som en del af det miljø og fællesskab, som eleven befinder sig i.

Vi følger løbende elevtrivslen ved årligt at gennemføre en trivselsmåling i perioden fra den 1. november til den 31. december.
Elevernes trivsel måles på fem overordnede områder: baggrund, faglig og social trivsel, sociale relationer, læringsmiljø samt fysiske rammer (praktik er også et område for EGU-elever). Det er Børne- og Undervisningsministeriet, der udvikler spørgsmålene, og det er Styrelsen for It og Læring, der leverer resultaterne af trivselsmålingerne.
Med udgangspunkt i resultatet af elevtrivselsundersøgelsen, vil elevrådet blive involveret i eventuelle nye handlinger ift. styrkelse af elevtrivslen.
Vores første trivselsmåling blev foretaget i slutningen af 2020, og resultatet viser, at vores elever har høj trivsel. Det er vi stolte af!

Vi får god trivsel i skoletiden ved at:
• være aktive i undervisningen
• vi har aktiviteter på tværs af holdene
• vi siger godmorgen til hinanden
• undervisere og elever respekterer hinanden og viser hinanden omsorg
• at underviserne spørger ind til eleverne og har reel interesse i elevernes trivsel
• undervisningen i værkstederne og i almenfagene hænger sammen og giver mening.
• der laves fælles aktiviteter for alle på skolen. Det kunne være fredagscafe, fester, turneringer mm.
• lave makkerordninger, så nye på holdene får en god start og bliver inkluderet


Derudover opfordrer elevrådet dig som elev til at:
• sove godt
• komme i skole
• møde op med en god indstilling
• smile og sige godmorgen
• ikke skamme dig over din situation
• deltage i aktiviteterne og undervisningen
• give skolen en chance før du går
• lægge mobilen
• snakke med andre

 

Elevrådet i FGU Jammerbugt formulerede i trivselsugen (uge 20, 2022) en trivselspolitik. I trivselsugen i 2024 skal alle skoler arbejde med trivsel og alle bidrage til en ny trivselspolitik.
I mellemtiden vil trivselspolitikken formuleret af elevrådet i Jammerbugt være vores trivselspolitik.

Supergrafik

Find en skole i dit lokalområde

Vi tilbyder uddannelsen i både Thisted, Nykøbing og Aabybro

FGU Nordvest - Morsø Morsø

FGU Nordvest - Morsø

Limfjordsvej 95 E
7900 Nykøbing Mors

Tlf. 92 72 40 40

FGU Nordvest - Thisted Thisted

FGU Nordvest - Thisted

Lerpyttervej 50 D
7700 Thisted

Tlf. 92 72 40 40

FGU Nordvest - Jammerbugt Jammerbugt

FGU Nordvest - Jammerbugt

Industrivej 2
9440 Aabybro

Tlf. 92 72 40 40

Tilmelding til vores nyhedsbrev