Nyhedsoversigt
                 3. november 2025
                FGU-konference: Fælles kompetenceløft for mere inkluderende læringsmiljøer på FGU
Den 30.-31. oktober 2025 deltog alle medarbejdere fra FGU Nordvest, FGU Vendsyssel, FGU Himmerland og FGU Aalborg i en fælles nordjysk FGU-konference på Comwell Hvide Hus i Aalborg.
Konferencen samlede to centrale indsatser, som begge har til formål at styrke undervisningen og læringsmiljøerne for unge på FGU – med afsæt i hver sin faglige ramme og med udvikling internt på de enkelte institutioner.
Faglig mestring, trivsel og deltagelse på FGU
Denne indsats har fokus på at udvikle mere inkluderende læringsmiljøer, hvor alle elever – uanset baggrund og behov – kan deltage og udvikle sig fagligt, personligt og socialt. Med afsæt i oplæg fra Spektarium om den neurodivergente hjerne, fik deltagerne indsigt i, hvordan unge med psykiske sårbarheder og diagnoser som autisme, ADHD og angst bedst støttes i undervisningen.
Projektet fortsætter med lokale miniprojekter, hvor lærere afprøver konkrete tiltag i egen praksis, understøttet af konsulentsparring og fælles workshops. Målet er at skabe undervisning, der møder eleverne dér, hvor de er – og giver dem mulighed for at lykkes.
Denne indsats er støttet af Region Nordjylland.
Kompetenceudvikling i det ordblindevenlige undervisningsmiljø
Denne indsats er en del af den nationale pulje til kompetenceudvikling af FGU-lærere og har til formål at styrke lærernes kompetencer og skabe bedre rammer for ordblinde elever.
På konferencen blev der arbejdet med ordblindevenlig undervisning gennem praksisnære workshops om sproglig brobygning, digital støtte, dokumentation i værkstedet og sanselige øvelser i “Ordblind for en dag”.
Oplægget blev afholdt af Anne Louise Ebbensgaard fra Professionshøjskolen UCN, som med stor faglighed og varme satte fokus på, hvordan vi bedst støtter ordblinde elever i FGU.
FGU Nordvest vil i de kommende år videreudvikle indsatsen med diplomuddannelser, seminarer og kollegial sparring, og skabe en undervisning, hvor ordblinde elever mødes med forståelse og konkrete støttemuligheder.
Denne indsats er støttet af Børne- og Undervisningsministeriet og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.
Et fælles afsæt for lokal handling
Konferencen har givet os et stort udbytte – både fagligt og kollegialt. Vi har fået ny viden, konkrete metoder og fælles inspiration, som nu omsættes lokalt på de enkelte skoler. Det har styrket både retningen og engagementet i det videre arbejde med at skabe undervisning, der favner bredt og giver flere unge mulighed for at lykkes.
FGU-konferencen markerer begyndelsen på en længere proces, hvor undervisere og vejledere på FGU Nordvest arbejder målrettet med at skabe undervisning, der favner bredt og giver alle unge mulighed for at deltage og lykkes.
FGU Nordvest ser frem til at dele erfaringer og resultater fra projekterne – og til at fortsætte arbejdet for en et inkluderende og meningsfuldt FGU.

Vil du vide mere?
Læs mere om Spektarium.
Udvalgte nyheder
- FGU-konference: Fælles kompetenceløft for mere inkluderende læringsmiljøer på FGU
 - Headspace på genbesøg: Eleverne blev klogere på valg og muligheder
 - Alfred gik fra skolevægring til HTX – med FGU Nordvest som vendepunkt
 - Elever fra Mad og Ernæring gør en forskel hos Det Kærlige Måltid
 - FGU-elever på inspirationstur til Transport- og Logistikkens dag
 
At blive set
Det er virkelig rart, at vi har en hilsekultur på skolen og alle altid siger godmorgen til hinanden.
AGU-elevLytter til mig
Det er første gang, der er nogen, der lytter til mig.
STU - elevOverskud
Lærerne virker mere overskudsagtig.
PGU - elevFind en skole i dit lokalområde
Vi tilbyder uddannelsen i både Thisted, Nykøbing og Aabybro