Nyhedsoversigt

Første spadestik til ny FGU-afdeling på Mors er taget
Fredag d. 16.05.25 blev en historisk dag for FGU Nordvest. På den kommende skolematrikel i Nykøbing Mors blev første spadestik til vores nye afdeling taget – med både symbolik og fællesskab i fokus.
Det var FGU-elev, Victor Jühl, og Morsø Kommunes borgmester, Ejner Bertelsen, der sammen tog det første spadestik. Dermed blev arbejdet officielt sat i gang på det byggeri, der skal danne rammen om fremtidens FGU-undervisning på Mors. Spaderne, der blev brug var dekoreret af FGU-elever med guld og skolens værdier.
Alle elever og ansatte fra Morsø afdelingen var med til begivenheden og fik for første gang mulighed for at opleve stedet, hvor deres kommende skole skal ligge.
Direktør Anne Mette Kornum bød velkommen til elever, ansatte og særlige indbudte gæster. " Dette er ikke bare en bygning. Det er også et signal om, at FGU bliver en del af noget større. Vi vil rigtig gerne være med til at skabe et fedt ungemiljø, hvor de unge kan føle sig hjemme og en del af et større fællesskab".
Med byggeriet bliver FGU Nordvest en del af øens dynamiske uddannelses- og ungdomsmiljø. Den nye afdeling får en central placering i Nykøbing Mors, side om side med Morsø Gymnasium, HF/VUC Morsø, EUC Nordvest og Limfjordsteatret.
Byggeriet forventes færdigt i og indflytningsklart december 2025, og vi ser frem til at byde elever, medarbejdere og samarbejdspartnere velkommen i de nye rammer.
At blive set
Det er virkelig rart, at vi har en hilsekultur på skolen og alle altid siger godmorgen til hinanden.
AGU-elevLytter til mig
Det er første gang, der er nogen, der lytter til mig.
STU - elevOverskud
Lærerne virker mere overskudsagtig.
PGU - elevFind en skole i dit lokalområde
Vi tilbyder uddannelsen i både Thisted, Nykøbing og Aabybro