Nov 6 12. november 2026

Fra handelsskolen til erhvervstræning: Elever får indblik i fremtidens muligheder

På Handels- og Kundeserviceholdet på FGU Nordvest har eleverne de seneste uger arbejdet tæt sammen med både uddannelsesinstitutioner og lokale virksomheder. Målet er at give eleverne konkrete erfaringer med de muligheder, der venter efter FGU, og styrke deres overgang til uddannelse eller job.

Indblik i hverdagen på EUD Business

Eleverne har deltaget i et kombinationsforløb hos vores gode naboer på EUD Business på EUC Nordvest. Her fik de et spændende indblik i hverdagen på handelsskolen og mødte engagerede undervisere, som havde sammensat et varieret program.

Som en del af forløbet arbejdede eleverne blandt andet med Business Model Canvas, hvor de fik erfaring med at udvikle og beskrive forretningsidéer.

Besøget bød også på møder med nuværende elever på uddannelsen. Særligt inspirerende var det at møde tidligere FGU-elever, som nu er godt i gang på handelsskolen. For vores elever gav det et konkret billede af de muligheder, der kan åbne sig efter FGU, og hvordan vejen videre til uddannelse kan se ud.

Nov 2

Samarbejde med Jem & Fix

Undervisningen på FGU foregår ikke kun i klasselokalet. Gennem et samarbejde med Jem & Fix fik eleverne mulighed for at arbejde med en autentisk opgave, da de skulle skabe en Halloween-udstilling i butikken.

Opgaven gav eleverne mulighed for at omsætte deres idéer til praksis og samarbejde om et fælles projekt med en lokal virksomhed. Resultatet blev en flot udstilling, som eleverne løste med stor engagement og kreativitet.

 

 

Nov 5

Klar til erhvervstræning

I den kommende tid skal eleverne i erhvervstræning, hvor de får mulighed for at afprøve forskellige arbejdspladser og få erfaringer fra det lokale arbejdsmarked.

Dima fra Handels- og Kundeserviceholdet er allerede godt i gang med at finde sin praktikplads. Han skal de kommende uger i erhvervstræning hos Hvidbjerg Vinduer i Nors, og aftalen blev markeret med et håndslag, som symbol på begyndelsen på et nyt samarbejde.

For mange unge kan erhvervstræning være det første skridt mod både job, læreplads eller videre uddannelse. Derfor er samarbejdet med lokale virksomheder en vigtig del af FGU Nordvests arbejde med at hjælpe unge videre.

Nov 4

Samarbejder skaber muligheder

Når elever møder både uddannelser og arbejdspladser i virkeligheden, bliver fremtidsmulighederne mere konkrete. Besøg som dem på EUD Business og samarbejder med virksomheder som Jem & Fix og Hvidbjerg Vinduer giver eleverne mulighed for at afprøve interesser, styrke deres kompetencer og få erfaringer, som kan hjælpe dem videre.

Vi vil gerne takke vores samarbejdspartnere for deres store imødekommenhed og for at være med til at skabe værdifulde lærings- og udviklingsmuligheder for vores elever.

 

Nov 6

Find en skole i dit lokalområde

Vi tilbyder uddannelsen i både Thisted, Nykøbing og Aabybro

FGU Nordvest - Morsø Morsø

FGU Nordvest - Morsø

Limfjordsvej 95 E
7900 Nykøbing Mors

Tlf. 92 72 40 40

FGU Nordvest - Thisted Thisted

FGU Nordvest - Thisted

Lerpyttervej 50 D
7700 Thisted

Tlf. 92 72 40 40

FGU Nordvest - Jammerbugt Jammerbugt

FGU Nordvest - Jammerbugt

Industrivej 2
9440 Aabybro

Tlf. 92 72 40 40

Tilmelding til vores nyhedsbrev