Handel og Kundeservice på FGU Nordvest – når elever rykker videre
2. juni 2026
På linjen Handel og Kundeservice på FGU Nordvest ser vi lige nu flere tydelige eksempler på, hvordan praksisnær undervisning og tætte samarbejder med erhvervslivet skaber konkrete veje videre for eleverne – både i form af beståede prøver og overgang til uddannelse i virksomhed.
Flotte fagprøver med fokus på praksis
To elever, Johanne og Viktor, har netop været til fagprøve i Handel og Kundeservice. Begge bestod med flotte resultater.
Prøverne markerer afslutningen på et forløb, hvor eleverne har arbejdet målrettet med kundeservice, samarbejde, ansvar og forståelse for arbejdslivets krav.
Et stort tillykke til til Johanne og Viktor.
Fra praktik til EGU hos Føtex Thisted
Vi har også en elev, der efter sommerferien tager næste skridt videre. Michelle har været i praktik hos Føtex Thisted som led i sit forløb på Handel og Kundeservice. Her viste hun både engagement og faglighed – i en grad, så Føtex ønskede at fortsætte samarbejdet.
Efter sommerferien starter Michelle derfor i et EGU-forløb hos Føtex, hvor skole og praktik kombineres, og hvor hun fortsat kan udvikle sig i et arbejdsmiljø, hun allerede kender.
Billedet herunder er fra den dag, hvor aftalen blev indgået mellem Michelle, Føtex og FGU Nordvest.

PGU Handel og Kundeservice – læring med tydelig retning
På PGU-fagtemaet Handel og Kundeservice arbejder eleverne med opgaver, der ligger tæt på virkeligheden i detailhandel og servicefag.
Undervisningen tager udgangspunkt i praksis og kobles med almene fag, så eleverne oplever sammenhæng mellem det, de lærer, og det, de skal kunne bruge videre.
For mange elever giver netop denne tilgang både motivation og afklaring – og gør næste skridt mere overskueligt.
Tak for samarbejdet
Vi siger en stor tak til Føtex Thisted for et stærkt og konstruktivt samarbejde.
Når lokale virksomheder engagerer sig i vores elever, skaber det muligheder, som rækker videre end det enkelte forløb – både for den unge og for lokalområdet.
At blive set
Det er virkelig rart, at vi har en hilsekultur på skolen og alle altid siger godmorgen til hinanden.
AGU-elevLytter til mig
Det er første gang, der er nogen, der lytter til mig.
STU - elevOverskud
Lærerne virker mere overskudsagtig.
PGU - elevFind en skole i dit lokalområde
Vi tilbyder uddannelsen i både Thisted, Nykøbing og Aabybro