Uddannelse bliver mere konkret

Hvordan føles det at gå på en erhvervsskole eller en gymnasial uddannelse? Og kunne det være noget for mig?

Det var spørgsmål, som elever fra FGU Nordvest fik mulighed for at undersøge i uge 44, hvor de deltog i kombinationsforløb hos VEVO, Nordic Food College, Thy-Mors HF & VUC og EUC Nordvest.

Formålet med kombinationsforløbene er at give eleverne erfaringer med forskellige uddannelsesmiljøer og gøre vejen videre efter FGU mere overskuelig. Kombinationsforløb er således en vigtig del af FGUs opgave med at bygge bro til ungdomsuddannelserne.

890Ce9ce 0Ec4 4785 B4e1 Aacf939ea336

Læring gennem praksis

I løbet af ugen arbejdede eleverne med meget forskellige opgaver. Hos fx VEVO byggede de blandt andet "menneskesyn" i LEGO, løste samarbejdsøvelser og arbejdede med naturfaglige forsøg. På de øvrige skoler prøvede eleverne kræfter med business, håndværk, teknik, fødevarer og gymnasiale fag.

De konkrete aktiviteter gav eleverne et realistisk indblik i uddannelsernes indhold og krav, samtidig med at de fik mulighed for at afprøve egne interesser og styrker.

En elev fortæller: "Det er vildt spændende at møde forskellige uddannelser. Selvom jeg ikke skal være murer, så har det virkelig været to gode og spændende dage. Vi har haft gode undervisere og spændende opgaver."

Processed DCF7C0D7 0D2F 4839 B99C 19E27B864669

Elever udviklede egne idéer

På businessforløbet arbejdede eleverne med forretningsmodeller og iværksætteri. Her udviklede Nashla og Jessica sammen med deres gruppe idéen til ungdomsklubben FRIRUM:

"Vi vil dække unges behov for at være sammen med andre, være sociale og føle sig trygge. Man kan sige, at vi arbejder med målgruppens 'pain', som her kan være ensomhed."

For eleverne handlede arbejdet ikke kun om forretning, men også om at finde løsninger på udfordringer, som mange unge oplever i hverdagen.

EUD Business

Mere end et uddannelsesbesøg

For nogle elever er det en udfordring at forlade de trygge rammer på FGU og indgå i undervisning på større uddannelsesinstitutioner. Derfor er det i sig selv en vigtig succesoplevelse at gennemføre et kombinationsforløb.

Når eleverne oplever, at de kan begå sig i nye miljøer, styrker det troen på egne muligheder og gør overgangen til en ungdomsuddannelse mindre usikker.

1

Et samarbejde til gavn for de unge

Kombinationsforløbene er resultatet af et tæt samarbejde mellem FGU Nordvest og områdets uddannelsesinstitutioner. Gennem mødet med nye undervisere, fag og studiemiljøer får eleverne et bedre grundlag for at træffe valg om fremtiden.

Samtidig viser forløbene værdien af et stærkt lokalt uddannelsessamarbejde. Når uddannelsesinstitutioner arbejder sammen om at give unge de rette erfaringer og muligheder, bliver flere unge klar til uddannelse, job og et aktivt voksenliv.

20261029 124940091 Ios

Find en skole i dit lokalområde

Vi tilbyder uddannelsen i både Thisted, Nykøbing og Aabybro

FGU Nordvest - Morsø Morsø

FGU Nordvest - Morsø

Limfjordsvej 95 E
7900 Nykøbing Mors

Tlf. 92 72 40 40

FGU Nordvest - Thisted Thisted

FGU Nordvest - Thisted

Lerpyttervej 50 D
7700 Thisted

Tlf. 92 72 40 40

FGU Nordvest - Jammerbugt Jammerbugt

FGU Nordvest - Jammerbugt

Industrivej 2
9440 Aabybro

Tlf. 92 72 40 40

Tilmelding til vores nyhedsbrev