Nyhedsoversigt
29. april 2026
Når marken bliver klasseværelse: Jordbrugslinjen besøger Nordic Food College
Der sker en masse, når undervisningen på vores PGU-linje "Jordbrug, skovbrug og fiskeri" rykker ud af klasselokalet.
For nylig var vores elever nemlig på besøg hos Nordic Food College - Morsø Landbrugsskole, hvor eleverne arbejdede med dyr, maskiner og markarbejde i praksis.
Alle dyrene var lukket ud på græs, traktorerne blev gennemgået, og såmaskinen blev indstillet korrekt. Eleverne nåede også at harve marken igennem, så den nu er klar til såning. Et konkret og meningsfuldt arbejde, som eleverne glæder sig til at følge videre næste gang.

Læring gennem handling
På jordbrugslinjen lærer eleverne gennem praktiske opgaver med dyr, planter, maskiner og udendørs arbejde. Undervisningen tager udgangspunkt i virkelige arbejdssituationer og giver eleverne mulighed for at få snavsede fingre, tage ansvar og opleve sammenhængen mellem teori og praksis.
Linjen henvender sig til unge, der trives i det fri og har lyst til at arbejde med:
- Dyrehold og natur.
- Planter og vækst.
- Miljø og bæredygtighed.
- Praktiske opgaver og udendørs aktiviteter.

Et trygt fællesskab og en varieret skoledag
På jordbrugslinjen bliver eleverne en del af et fællesskab med plads til alle. Skoledagen er varieret og består af både værksteds- og markarbejde, almene fag som dansk og matematik, valgfag samt praktik og virksomhedsbesøg. Det giver eleverne mulighed for at udvikle både faglige, praktiske og personlige kompetencer.

Samarbejde, der styrker undervisningen
Besøget hos Nordic Food College er en del af et tæt samarbejde med Morsø Landbrugsskole, som bidrager til at gøre undervisningen praksisnær og virkelighedstro.
Samarbejdet giver eleverne indblik i hverdagen inden for jordbrug og styrker deres motivation og læring gennem konkrete oplevelser.

Kunne jordbrugslinjen være noget for dig?
Jordbrugslinjen er for unge, der lærer bedst gennem handling og ønsker en skolehverdag med natur, praktisk arbejde og tydelige rammer.
Er du nysgerrig på linjen – eller kender du en ung, der kunne have glæde af den – er du altid velkommen til at kontakte FGU Nordvest for en snak og en rundvisning.
Udvalgte nyheder
- Elever fra FGU Nordvest vinder pris ved ZOOM Festival
- Når marken bliver klasseværelse: Jordbrugslinjen besøger Nordic Food College
- Verdensmålsworkshop med stort engagement
- FGU Nordvest til DM i Skills: Opbakning, fællesskab og nye muligheder
- AGU-elever får indblik i robotteknologi hos Bang & Olufsen
At blive set
Det er virkelig rart, at vi har en hilsekultur på skolen og alle altid siger godmorgen til hinanden.
AGU-elevLytter til mig
Det er første gang, der er nogen, der lytter til mig.
STU - elevOverskud
Lærerne virker mere overskudsagtig.
PGU - elevFind en skole i dit lokalområde
Vi tilbyder uddannelsen i både Thisted, Nykøbing og Aabybro