Nyhedsoversigt
12. december 2025
Småkager, samarbejde og sprog – DSA-elever i køkkenet
Hver torsdag forvandles FGU Nordvests køkken til et læringsrum fyldt med dufte, samarbejde og kultur.
Sidste torsdag stod den fx på småkager fra Polen, Ukraine, Moldova og Den Dominikanske Republik – og det blev både en smags- og læringsoplevelse.
Når vores DSA-elever (Dansk som andetsprog) arbejder i køkkenet, handler det om meget mere end madlavning. De lærer at:
- Følge hurtige, mundtlige instrukser.
- Samarbejde under tidspres.
- Navigere i sproglige udfordringer.
- Forstå arbejdsflowet i et køkken.
Disse kompetencer er vigtige – ikke kun i skolen, men også i arbejdslivet og hverdagen. Og så er der selvfølgelig plads til hygge og fællesskab, når småkagerne smages til sidst.
Find en skole i dit lokalområde
Vi tilbyder uddannelsen i både Thisted, Nykøbing og Aabybro